V-stalden som FTS og FT30.
FTS (fra fødsel til slagt). Grisene går i samme sti til slagt eller 30 kg. Søerne går løse rundt og tages ud ved fravænning.

  • Betydelige arbejdslettelser

  • Arbejdsmiljø

  • Bedre tilvækst

  • Sundere grise

  • Udvidelse nemt og enkelt

  • Bedre dyrevelfærd

  • Fleksibel

  • God luftkvalitet og optimal temperatur

  • På forkant med udviklingen




Løsgående so med sine grise
Klik for at åbne
Smågrisehule
Klik for at åbne
So med sine grise
Klik for at åbne
Smågrisehule
Klik for at åbne
Fakta om FTS og FT30 stalden
I dagens svineproduktion opnår producenterne ikke tilnærmelsesvis de resultater, som ses i afprøvningerne fra avlsbesætningerne. Noget af forklaringen er, at landmændene flytter og blander grisene for ofte. Derved sættes grisenes vækst i stå i nogle dage efter hver flytning. Samtidig stresses grisene, og deres immunforsvar svækkes. Det gør dyrene mere modtagelige for PMWS, lungesygdomme og forskellige former for diarré.

I FTS går søerne enkeltvis under faringen og de efterfølgende fem dage. Herefter åbnes der op, således at smågrisene fra tre søer kan løbe sammen og lære hinanden at kende fra begyndelsen. Når smågrisene er blevet dus med hinanden, kan man lukke søerne sammen. Ved at blande grisene mellem hinanden får man de færreste problemer, idet grisene er fuldt forsynet med råmælk og dermed har et stærkere immunforsvar.

Ved fravænningen fjerner man de tre søer, men lader smågrisene gå sammen indtil slagtning, eller til 30 kg. De første erfaringer med FTS-stalden viser, at man kan få grisene færdig til slagtning to til tre uger tidligere end i et traditionelt staldsystem. Herved får man et lavere foderforbrug, fordi man sparer vedligeholdelsesfoder i de to-tre uger. Normalt vasker man en farestald 10 gange om året, en klimastald 6,5 gange og en slagtesvinestald 4 gange. En FTS-stald skal vaskes ca. 2,5 gange om året.

En fordel ved at søerne farer løsgående er, at de kan bevæge sig rundt, mens de farer, og fra naturen ved vi, at det holder fødslen i gang, så man undgår, at grisene sidder fast i fødselsvejen. Derved er antallet af dødfødte grise nede under 1 pr. kuld.

Erfaringerne fra frilands søer viser, at løsgående søer malker bedre, da de har en større foderoptagelse.Det giver større tilvækst på smågrisene i diegivningsperioden og stærkere grise ved fravænning. Det samme er tilfældet i FTS/FT 30 stalden.

Fordele ved FTS og FT30

  • Betydelige arbejdslettelser
Stierne skal kun vaskes 2.5 gange årligt
  • Arbejdsmiljø
Tunge flyt af inventar undgås helt
  • Bedre tilvækst
Grisene flyttes ikke og bliver derved ikke stresset.
  • Sundere grise
Stalden er sektioneret på stiniveau
  • Udvidelse nemt og enkelt
Da grisene både føder, fravænnes, og fedes færdige i samme sti..
  • Bedre dyrevelfærd
Grisene har 3 klimazoner at vælge imellem og 1/2 er fast gulv indvendig. På verandaen er der støbejernsriste
  • Fleksibel
Stalden kræver ingen ændring for at skifte til Frats produktion
  • God luftkvalitet og optimal temperatur
Ventilationen er naturlig og reguleres automatisk uden udgifter til el
  • Billigt byggeri
Stalden tilgodeser flere staldtyper
  • På forkant med udviklingen
Mulige fremtidige EU krav, om løsgående søer i diegivningsperioden tilgodeses